Kvartershuset Bramhøjgaard, Køge Nord Skovby – NordIngeniør udfører statik, installationer og energi
Nænsom transformation af 1.136 kvm historiske bygninger
Som led i en større transformation af Bramhøjgaards historiske bygninger får de igen nyt liv som et unikt kvartershus, der bevarer, genbruger og genanvender materialerne fra den gamle gård. Bramhøjgaards historiske bygninger forvandles til et helt nyt samlingspunkt i den nye bydel Køge Nord Skovby. Udover finansiering fra Køge Kommune, er projektet støttet af Realdania og Lokale & Anlægsfonden. NordIngeniør er tilknyttet som rådgivende ingeniører i en delt rådgiveraftale med arkitekterne dominique + serena.
Genbrug og genanvendelse af materialer er vægtet i Bramhøjgaards renovering
Bramhøjgaards historiske bygninger transformeres til et unikt kvartershus, der med en ansvarlig agenda forener fortiden med fremtiden i den nye bydel Køge Nord Skovby. Med bygningsdesignet af dominique + serena vil det nye Bramhøjgaard være meget mere end et skønt samlingspunkt for nye samt eksisterende beboere i Køge Nord, da gårdens mange nye uderum, solopvarmede rum og indendørs opvarmede rum indfanger, udnytter og udstiller fænomener, der er knyttet til klimaet og naturen.
Med åbne rum og et projekt, der arbejder med både nye landskabsrum og integrerer stedets eksisterende have, vil kvartershuset byde på en sanselig oplevelse, hvor solvarme og regnvand udnyttes innovativt. I NordIngeniør udfører vi bl.a. solstudier, hvor bygningens evne til at optage og afgive varmeanalyseres. Analysernes resultater har indvirkning på materialevalg, da genanvendte byggematerialer skal indgå som led i energioptimering af bygningen.
De alternative byggeformer sætter også krav til LCA-beregninger af materialerne, da NordIngeniør, dominique + serena og resten af teamet arbejder tæt sammen for at skabe et holistisk byggeri, der holder på den lange bane.
Statik, installationer og energi fordrer unikke løsninger
For at kunne transformere Bramhøjgaard til et indbydende og levende kvartershus har NordIngeniør indplaceret projektet i konstruktions- samtkonsekvensklasse. Samtidig har vores certificerede statiker været involveret i udviklingen af myndighedsprojektet, og fra et konstruktionsfagligt perspektiver projektet helt unikt, da de eksisterende træbjælker genbruges i transformationen.
Derudover laves der et ”omvendt tag” på det gamle stuehus, der samler regnvand og skaber et unikt udendørsrum – en slags havepavillon for den nye planetære virkelighed. Dominique + serenas visionære udsyn går igen ved energiinstallationer, når de gamle betontagsten genanvendes til varmeopsamling, der ved at agere solradiator stabiliserer temperaturen i det uopvarmede laderum, der i fremtiden kommer til at danne ramme om festivaler, koncerter og borgerarrangementer.
Tværfagligt partnerskab mellem certificeret statiker, arkitekt og bygherre
Tilvejebringelsen af projektet er muliggjort gennem et samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Køge Kommune samt lokale kultur- og fritidsaktører, der har kunnet se potentialet i Bramhøjgaard som et nyt og levende mødested i byen, der skal være med til at styrke identiteten og fællesskabet i Køge Nord Skovby.
Derudover har NordIngeniørs langvarige samarbejdspartner, Møgelhøj Arkitekter, været involveret i projektet som engageret sparringspartner for dominique + serena. Sammen har de sikret en god proces og kommunikation med underleverandører, hvor Møgelhøj Arkitekter ligeledes har varetaget projekteringsmøder. Vi har talt med Peter Sager, projektchef og partner hos Møgelhøj Arkitekter, der livligt fortæller om Bramhøjgaard:
Det er et visionært og bæredygtigt transformationsprojekt, der fremtidssikrer fantastiske rammer for hele nærmiljøet. Projektet åbner op for et væld af muligheder med både fælleskøkken, udendørsaktiviteter og stærke fællesskaber. Det er imponerende at se, hvordan dominique + serena har formået at designe Bramhøjgaard, samtidig med at de har bevaret gårdens sjæl og historie. Deres evne til at realisere visionen gennem målrettet fundraising har været afgørende for, at projektet kan tage form.
I NordIngeniør ser vi veloplagte frem til et fortsat godt samarbejde i 2025, hvor byggeriet forventes at gå i gang.
Særlige fokusområder i ombygningen:
- Konstruktioner
- VVS-installationer
- Energiinstallationer
- Certificeret statiker
- Genbrug og genanvendelse
Areal: 1.136 kvm
Bygherre: Køge Kommune
Totalentreprenør: N/A
Arkitekt: dominique + serena
Ingeniør: NordIngeniør
Byggestart: 2025
Vil du vide mere?
Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig hurtigst muligt.